MODIGE KVINDER MED RIDEANGST

Har du haft en ubehagelig oplevelse sammen med din hest, for eksempel et fald eller en ulykke, og lider du af rideangst? Så lad mig hjælpe dig.  

Hesteassisteret terapi mod rideangst 

Hesteassisteret terapi er terapi til mennesker sammen med en hest eller pony og en terapeut. 

Ved siden af mit arbejde med hestene er jeg uddannet sygeplejerske og Hesteassisteret Terapeut. Disse kompetencer er en stor del af mit grundlag for at arbejde med de mennesker, som kommer til mig med eksempelvis rideangst.  

Jeg arbejder ud fra et holistisk menneskesyn, hvilket vil sige, at jeg arbejder med de tanker, som du har, de følelser du kan mærke, og de oplevelser du har af dette i kroppen. Her er vejrtrækning og opmærksomhed på egen oplevelse af sin egen proces det første skridt i behandling af rideangst.  

Når jeg arbejder med rideangst, kombinerer jeg terapien med mit horsemanship arbejde med hesten. Gennem terapien taler vi om oplevelser med hesten, som bliver bearbejdet og forstået i forhold til din egen oplevelse. Det giver dig en viden om dig selv og dit indre, som du kan tage med op på hesten.  

Hesten får derved også ”terapi”, da den gennem horsemanship træningen lærer at vente, lytte og stole på sin rytter 

At arbejde med rideangst hos rytter såvel som hest tager lang tid og er en indviklet proces, men det er også en proces med et potentiale for en forløsning af egne menneskelige ressourcer og egen kapacitet – også i resten af livet. For hesten er det et tilbud om afspænding, forståelse, tryghed, tillid, sundhed og arbejdsglæde.  

Hvorfor terapi med en hest? 

Mange oplever det som en ekstra gave at have hesten med i terapien. Da der ofte er tale om fælles oplevelser, kan det for mennesket give meget mening at have hesten med i rideangst terapi.  

Hesteassisteret terapi er også en terapiform for dig, som ikke har noget med heste at gøre til daglig. Hestene repræsenterer nærværet i kontakten mellem to levende væsener, og i dette møde ligger der tryghed og modet til at arbejde med sig selv.  

Jeg har mange gode forløb, der har ændret oplevelsen af livet og den historie, som den enkelte bærer med sig. 

 Lyder det som noget for dig, og kunne du tænke dig at slippe af med din rideangst, så er du velkommen til at kontakte mig på telefon 40 30 92 19 eller e-mail charlotte@lemming.biz.