OM HORSEMANSHIP

Jeg arbejder med hestene ud fra min viden om horsemanship ud fra Buck Brannamans og Ray Hunts principper. Jeg arbejder på at få hesten i en tilstand af accept og parathed uden at være bange. Dvs at jeg kan sætte hestens fødder der hvor jeg gerne vil have dem, i det tempo der er passende og hver enkelt for sig.

Der dannes et partnerskab med ansvaret for ridning, håndtering osv hos rytteren. Mennesket fører og hesten lader sig føre – ligesom en dans.

For mig er horsemanship – hestens uddannelse af mig som menneske. At lære mig og andre tålmodighed, kærlighed, ro, tydelighed, bevægelighed og nærvær.

For hestene betyder det – tryghed
Der er forudsigelighed i de ting de bliver bedt om og de bliver forberedt på de opgaver de skal udføre.

Min indstilling til hesten i arbejdet er at den ALTID gør det bedste den kan.

Det kan godt være at det ikke er det jeg har tænkt mig at den skal gøre, eller at den ikke kan høre mig – men så må jeg HJÆLPE den. Aggression og frustration er ikke en del af pakken. Vrede og frustration er følelsesmæssige ukontrollerbare tilstande og for hesten er agression et advarselssignal til flugt. Det kan være mental eller fysisk flugt.

Når man formår at holde fast i den del af sig selv der gerne vil hjælpe hesten, bliver hesten ikke bange for dig.

Ridningen kan ikke stå alene, jordarbejdet er essentielt – her lærer din hest dig at kende og du den. Her kan du få tid og overblik over dens krop og psyke, lære at aflæse styrker og svagheder som du senere skal kunne korrigere på fra ryggen.

“Udgangspunktet må være, at vi begge gør vores bedste!”

Tillid er alt
Hvis jeg beder min hest om at gå baglæns op af en flagstang – må den have så meget tillid til mig, at den siger: ”Ja – så gør vi da det” – jeg vil aldrig bede min hest om at gøre det – men den skal tro at den kan – hvis jeg gjorde!

For mig er horsemanship en måde at være i og anskue verden på.