HORSEMANSHIP ØVELSER FRA JORDEN OG RYGGEN

Jeg underviser voksne, hesteglade mennesker i lette horsemanship øvelser fra både jorden og ryggen. 

jordarbejde – hestens ABC 

For mig er jordarbejde hestens ABC. Det er fundamentet for al sikker og udviklende håndtering af hesten.  

Jeg bruger jordarbejde til at kommunikere med hesten; til at lære dens rytme, takt og krop at kende, så jeg kan hjælpe den i ridningen, trailertræningen samt trække til og fra fold, smed, dyrlæge og så videre.  

Jordarbejde er dog langt mere, end at hesten går i en snor på en cirkel rundt om dig. Det er en følelse, og det er at lære dig og hesten føling og timing. Jordarbejdet indeholder så mange nuancer og detaljer, at man kan blive ved med at arbejde med det.  

Ridning – forstå din hests bevægelse 

Min rideundervisning tager udgangspunkt i den enkelte rytter og hest. Det vil sige, hvad det er, du gerne vil arbejde med, hvordan du rider til dagligt og så videre.  

 

“For hver side jeg har læst, er der et helt nyt kapitel”

– Charlotte Lemming

Har du problemer i ridningen kropsligt eller kommunikationsmæssigt? Jeg oplever, at mange ryttere og heste har udfordringer i skulderkontrol/frihed, og det er en af de mange ting, jeg som regel bruger en del tid på sammen med dig både fra jorden og fra ryggen.  

Jeg arbejder kontinuerligt på dette gennem min undervisning. Hos mig vil du få en større forståelse for din hests bevægemønster og ubalancer, og du vil lære, hvad du kan gøre for at afhjælpe disse. Det er vigtigt for mig at hjælpe dig til at ”se” din hest, samt hvordan den bevæger sig og føles under dig.  

Min undervisning i horsemanship øvelser er for alle 

Jeg tilrettelægger min undervisning ud fra, hvordan den enkelte lærer. Jeg underviser både i horsemanship øvelser fra jorden og fra ryggen. 

I min undervisning er jeg inspireret af Ray Hunt, Tom Dorrance og Buck Brannaman. Dette er/var hestemennesker, for hvem det vigtigste er, at hesten forstår og lærer sin opgave på en rolig og ufarlig måde. Ud over disse har jeg også en lang ridehistorie med mig i dressurens verden, herunder klassisk dressur.  

Jeg underviser alle, uanset om du er western, dressur eller spring, og om du er til jordarbejde, hygge, eller hvad du gerne vil kalde det.  

Min undervisning handler ikke om, hvilken disciplin du rider. I stedet handler den om: 

  • Følsomhed 
  • Korrekt ridning med fokus på vejrtrækning 
  • Fysisk og psykisk ubalance 
  • Sikkerhed 
  • Nærvær 
  • Sundhed.  

Kontakt mig gerne på telefon 40 30 92 19 eller e-mail charlotte@lemming.biz for at høre mere om mine horsemanship øvelser.