HORSEMANSHIP KURSER FOR VOKSNE
Det er altafgørende, at du kan arbejde sammen med din hest – både for din egen skyld, men i særdeleshed også for hestens skyld. Derfor byder min rideundervisning også på horsemanship kurser for voksne, hvor jeg har fokus på at forbedre samarbejdet mellem rytter og hest.
Lær at arbejde sammen med din hest
For mig er horsemanship hestens uddannelse af rytteren som menneske. Det handler om at lære rytteren kærlighed, ro, tålmodighed, bevægelse, nærvær og tydelighed, og på den måde får både rytter og hest det bedste samarbejde.
Min tilgang og filosofi omkring heste er, at hesten altid vil gøre det bedste, den kan. Det er ikke ensbetydende med, at den gør det, som jeg havde tænkt mig, eller at den kan høre, hvad jeg siger.
Hvis ikke, så er det mit job som rytter at hjælpe hesten til forståelse. Det sker dog ikke ved frustrationer, vrede og aggression – for hesten vil aggression for eksempel være et signal til, at den skal flygte enten mentalt eller fysisk.
I stedet handler mine horsemanship kurser om at lære dig, hvordan du ved at hjælpe hesten på en positiv måde kan få hesten til at blive din bedste samarbejdspartner.
Hesten vil opføre sig, som du opfører dig. Hvis du for eksempel er anspændt, så vil din hest også være det. Derfor handler horsemanship i høj grad om at arbejde med sig selv som menneske. Det handler om mentalt nærvær og en positiv indstilling – både hos menneske og hest.
En stor del af mine horsemanship kurser handler om jordarbejdet. For mig er det helt essentielt for, at du lærer din hest godt at kende, og at den ikke mindst også lærer dig godt at kende.
Kontakt mig og tilmeld dig et af mine horsemanship kurser
Hvis du kunne tænke dig at få en bedre kontakt og et bedre samarbejde med din hest, så kan du med stor fordel tilmelde dig et af mine horsemanship kurser. Du er altid velkommen til at kontakte mig på telefon 40 30 92 19 eller e-mail charlotte@lemming.biz, hvis du ønsker at tilmelde dig et kursus, hvis du har nogle spørgsmål, eller hvis du kunne tænke dig at høre mere.