(+45) 40 30 92 19 charlotte@lemming.biz

HESTEASSISTERET TERAPI

Hesteassisteret terapi er terapi til mennesker sammen med en hest/pony og en terapeut.

Ved siden af mit arbejde med hestene er jeg uddannet sygeplejerske og Hesteassisteret Terapeut. Disse kompetencer er en stor del af mit grundlag for at arbejde med de mennesker der kommer til mig.

Jeg arbejder udfra et holistisk menneskesyn. Det vil sige at jeg arbejder med de tanker man har, de følelser man mærker og de oplevelser man har af dette i kroppen.

Vejrtrækning og opmærksomhed på egen oplevelse af sin egen proces er første skridt til bearbejdningen.

Hvorfor terapi med en hest?
Mange oplever det som en ekstra gave at have hesten med i processen. Da der ofte er tale om fælles oplevelser kan det for mennesket give meget mening at have hesten med i terapiprocessen – derfor er HesteAssisteretTerapi en fantastisk måde at lave terapi. Hesten byder selv ind med sig og for mange er den en meget følsom oplevelse at mærke en hest som en del af kontakten og nærværet i omkring sig selv.

Hesteassisteret Terapi er også en terapi form for dig som ikke har noget med heste at gøre til daglig. Hestene repræsenterer nærværet i kontakten mellem to levende væsener og i dette møde ligger der tryghed og modet til at arbejde med sig selv.

Jeg har mange gode forløb der har ændret oplevelsen af livet og den historie den enkelte bærer med sig og for mange af rytterne også ridningen og samværet med hestene.

“At arbejde med sig selv er, at lære at forstå og elske sig selv – og blive hel.”

Men det er også en proces med et uudtømmeligt potentiale for forløsning af egne menneskelige ressourcer og kapacitet – også i resten af livet.

Rideangst 
Når jeg arbejde med rideangst kombinerer jeg terapien med Horsemanship arbejdet med hesten.

Hvordan arbejder Horsemanship – HesteAssisteretTerapi så sammen i forhold til at arbejde med sin rideangst:

Jo igennem terapiprocessen hos mennesket bliver oplevelser med hesten talt om, bearbejdet og forstået ift hvordan det opleves for rytteren. Det giver den enkelte en viden om sig selv og sit indre som kan tages med op på hesten. Hesten får i virkeligheden også ”terapi” for den lærer igennem horsemanship træningen at vente og lytte til sin rytter og tro på sin rytter.

Der dannes et partnerskab med ansvaret for ridning, håndtering osv hos rytteren. Mennesket fører og hesten lader sig føre – ligesom en dans.

At arbejde med rideangst hos rytteren og rytterangst hos hesten tager lang tid og er en indviklet proces. Men det er også en proces med et uudtømmeligt potentiale for forløsning af egne menneskelige ressourcer og kapacitet – også i resten af livet. For hesten er det et tilbud om afspænding, forståelse, tryghed, tillid, sundhed og arbejdsglæde.

X